Sommerferien står for døren - KOM UD OG LEG, KÆRE BØRN !

(Publiceret 25 juni 2018)

 

 

Skolernes sommerferie står for døren, og alle landets børn skal nu bruge 5 uger uden for skolens rammer. Hvad skal tiden så bruges på? Mange vil sikkert ty til Counterstrike, Fortnite eller andre computerspil. Men kære forældre, smid dem nu bare ud i haven.

Giv dem en bold og lad kreativiteten få frit løb. Og unger – hyg jer nu #Inreallife med jeres venner. Nyd tiden hvor I selv laver spillereglerne i haven. Dobbeltdriblinger, skridt og overtrådt skal I nok blive dømt for, om 5-6 uger J… LEG for pokker! Bliv gode til tunnelen på far i baghaven, sæt den piruette i sandet, som du har øvet og leg med de forskellige skudformer. Ja lær sågar, at lave den baglæns salto på trampolinen, som du har set på youtube! I en verden, hvor alting er så effektiviseret og kalkuleret, så er mit håb, at flere vil lege sig igennem sommeren, og huske på, at vi aldrig bliver for gamle til at lege. Vi holder os unge, ved at lege igennem hele livet! 

Håndbolden er vores leg, spillet med den lille gule, grønne eller harpiksfedtede bold, er det som holder os kørende. Om det er street, strand eller anden leg med den lille runde, så håber jeg at mange børn, unge og voksne sommeren igennem brænder noget krudt af i baghaven. Jeg husker en sommer i mit barndomshjem, hvor min farfar på godt 75, lavede hopskud og scorede på min lillesøster(ja hun stod selvfølgelig på mål, jeg skulle jo skyde). Min farfar har altid været et forbillede for mig, han forstod at leve et aktivt liv, hvor sporten i alle år skabte glæde hos ham. Indtil han en sommerdag for 2 år siden, sov stille ind.  Lad det være os en påmindelse om, at vi lever kun én gang. Hvordan vil du bruge det? 

Med ønsket om en rigtig aktiv bold sommer  Cool

 

Mark Bendixen

Talentchef Ribe Esbjerg HH

 

Yderligere information