SGI-Håndbold ser frem mod en ny sæson.

 (Publiceret 4 april 2018)

 

 

SGI-Håndbold ser frem mod nye tider, nye mål er sat. Målet er at blive byens førende klub, hvad angår antal medlemmer.

For børne- og ungdomsspillerne skal SGI-Håndbold være et sjovt og lærerigt sted at spille håndbold. Der skal være stemning og event, som man vil huske fremadrettet omkring sin tidlige håndboldtid. Guldagerhallerne skal være et trygt sted at komme, og spillerne skal følge sig velkommen.

Målsætningen for børne- og ungdomsarbejdet er, at der er plads til talentudvikling og breddehåndbold i en og samme klub. Det er en meget svær balancegang, men klubben vil lægge endnu mere energi på den bane. Alle skal være glade, når de kommer til håndbold, og når de tager hjem.

SGI-Håndbold indgår et udvidet samarbejde med Sønderris for at optimere børne- og ungdomsarbejde, hos både piger og drenge.

I SGI-Håndbold er det sociale i højsæde, og derfor er stævner, håndboldskole og andre events meget vigtige for klubben, det er den del af klubbens DNA.

På seniorsiden skal der ligeledes skabes plads til elite og bredde. Det er vigtigt at træningen tilpasses ambitionsniveauet og klubben vil efter bedste evne tilknytte kompetente trænere til alle holdene. Det er også vigtigt for seniorårgangene at det sociale miljø er på plads, så stemningen i Guldagerhallerne bliver god. Det skal prioriteres, at alle bidrager med det, de kan, til et godt klubmiljø.

Formand for SGI-Håndbold Jan Havsager udtaler:

”I SGI vil vi gerne håndbolden i Esbjerg. Vi har et overordnet mål på seniorsiden, der hedder 1. division på både herrer- og damesiden. Målet er at bruge spillere fra Esbjerg og omegn. Vi ser i dag for mange dygtige spillere, der har haft deres håndboldopdrag i Esbjerg, der spiller i 1. divisions klubber i andre byer. Det er vi meget kede af. Derfor bygger vi stadig på, så vi får et godt træningsmiljø, så spillerne vil vælge SGI-Håndbold i stedet for mange andre klubber.”

Yderligere information